FC Nordsjælland henter Schjelderup på lejeaftale

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
FC Nordsjælland henter Schjelderup på lejeaftale
FC Nordsjælland henter Schjelderup på lejeaftale
FC Nordsjælland henter Schjelderup på lejeaftaleProfimedia
Andreas Schjelderup er tilbage i FC Nordsjælland på en lejeaftale, der gælder frem til næste sommer.

Norske Andreas Schjelderup er tilbage i FC Nordsjælland og Superligaen.

Det bekræfter klubben fredag på sin hjemmeside.

FCN har lejet Schjelderup af Benfica, der i januar købte den 19-årige offensivspiller, da han dengang var topscorer i Superligaen.

I Portugal er det siden blevet til blot tre meget korte indhop for storklubben samt fem optrædener for andetholdet.

I FC Nordsjælland debuterede han som 16-årig på førsteholdet og nåede 56 førsteholdskampe og 17 scoringer, inden han blev solgt til Benfica i en stor handel.

FC Nordsjælland sikrede sig torsdag seks kampe ekstra i kampprogrammet i efteråret, da holdet for første gang siden 2013 kvalificerede sig til et europæisk gruppespil.

Fredag blev tyrkiske Fenerbahce, bulgarske Ludogorets og slovakiske Spartak Trnava udtrukket som modstandere i Conference Leagues gruppespil.