Randers FC plukker stærk goalgetter i Hobro

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Randers FC plukker stærk goalgetter i Hobro
Opdateret
Brajanac har været flittigt scorende for Hobro.
Brajanac har været flittigt scorende for Hobro.Profimedia
Randers FC har kort før transferdeadline hentet nyt blod til sit angreb.

Fra 1. divisionsklubben Hobro ankommer således den 22-årige frontløber Muamer Brajanac. Det skriver superligaklubben torsdag på sin hjemmeside.

Det tidligere FCK- og Brøndby-talent, der også har været i AC Horsens og norske Aalesund har lavet en kontrakt, der løber frem til sommeren 2027.

Brajanac har haft sparsom succes i de fleste af sine tidligere klubber, men i Hobro har han fundet melodien. Det er således blevet til 26 mål i 66 kampe for klubben.

Alene i denne sæson har han lavet 11 mål i 18 optrædener og er kun overgået af Sønderjyskes Peter Christiansen på topscorerlisten i 1. division.