Vendsyssel og Sønderjyske deler 1-1 i sæsonpremiere

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Vendsyssel og Sønderjyske deler 1-1 i sæsonpremiere

Sønderjyderne fik et point med fra Hjørring.
Sønderjyderne fik et point med fra Hjørring.https://soenderjyskefodbold.dk/
I skyggen af Superligaens åbningskamp var der ligeledes sæsonpremiere i 1. division fredag aften.
Spillerbedømmelser
SpillerbedømmelserFlashscore

To af rækkens oprykningskandidater stødte sammen i Hjørring, da Vendsyssel FF og Sønderjyske spillede 1-1.

Vendsyssel FF, der blev nummer 4 i sidste sæson, var foran 1-0 ved pausen, men en tidlig udligning fra sidste sæsons treer i anden halvleg betød, at det blev til ét point til hver.

Nordjyderne havde nogle fremragende minutter i midten af første halvleg, da hjemmeholdet først kom foran, inden et hovedstød kort efter ramte stolpen.

Ved scoringen gik en clearing fra Sønderjyske fuldstændig galt og røg ind i eget felt, hvor Marcus Hannesbo headede bolden videre til en fremadstormende Carl Lange. Han sparkede til den første gang og bragte Vendsyssel på 1-0.

Sønderjyske og offensivspiller Mads Agger tog dog fusen på Vendsyssel efter fem minutter af anden halvleg.

Efter en lang løbetur med bolden med flere Sønderjyske-spillere som statister fik nyindkøbet sparket bolden i mål med hjælp fra en modstander.

Mads Agger debuterede fredag officielt for Sønderjyske, der har hentet ham i Næstved.

De to jyske klubber ventes at være blandt de sværeste forhindringer for nedrykkede AaB og AC Horsens i jagten på de to oprykningspladser til Superligaen.

Også i Hillerød blev der spillet 1. division fredag aften, og her gjorde hjemmeholdet det fra start ekstremt svært for sig selv mod HB Køge.

Efter blot syv minutter af den nye sæson fik forsvarsgeneral Jonathan Witt direkte rødt kort, og det udnyttede gæsterne ført an af Erkan Semovski og Jubril Adedeji.

De to offensivspillere stod hver bag to mål i HB Køges 4-0-sejr over Hillerød.

HB Køge og Hillerød blev henholdsvis nummer otte og ni i 1. division i sidste sæson.

AaB begynder sin nye tilværelse i 1. division lørdag klokken 14 mod oprykkeren B93 i København.