Hvidovre rykker i Superligaen efter Sønderjyske-nedtur i sidste minut

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Hvidovre rykker i Superligaen efter Sønderjyske-nedtur i sidste minut

Hvidovre og deres fans kan glæde sig over gensynet med Superligaen
Hvidovre og deres fans kan glæde sig over gensynet med SuperligaenHenning Bagger/Ritzau Scanpix
Hvidovre er efter sommerferien for første gang i 26 år en del af Superligaen.

Det står klart, efter at rivalen Sønderjyske søndag spillede 3-3 hos Næstved og dermed ikke længere kan hente Hvidovre i kampen om andenpladsen i 1. division.

Flashscores karakterer efter kampen
Flashscores karakterer efter kampenFlashscore

Det startede skidt for sønderjyderne, som efter 23 minutter var bagud med 2-0 i en must-win kamp. En sen reducering før pausen gav de lyseblå troen på at der var noget at hente i det sydsjællandske.

To mål af topscorer Emil Frederiksen bragte Sønderjyske i front, men en sen udligning af Ab Njai til 3-3, gør muligvis Njai til æresborger i Hvidovre.

Martin Spelmann var derfor helt naturligt en lykkelig mand efter den matematisk sikrede oprykning.

"Det er vanvittigt med den kamp i går og måden, det skete på i dag. Igen var der flere forskellige faser. De var foran med 2-0, men så kom de bagud og kunne tabe med to eller tre. Men så stjæler de (Næstved, red.) et point til sidst. Det er fantastisk", siger Spelmann til TV2 Sport.

Spelmann har tidligere spillet i Superligaen med både Brøndby, AC Horsens, OB og senest med AGF i 2019.

Martin Spelmann i NordicBet-ligaen
Martin Spelmann i NordicBet-ligaenFlashscore

Hvidovre slog lørdag Vendsyssel 3-2 på udebane efter et sejrsmål i overtiden og bragte sig seks point foran sønderjyderne, som derfor var presset til at vinde sine sidste to kampe stort.