AaB-formand: Vi får svært ved at fylde 30.000 sæder

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

AaB-formand: Vi får svært ved at fylde 30.000 sæder

AaB-formand: Vi får svært ved at fylde 30.000 sæder
AaB-formand: Vi får svært ved at fylde 30.000 sæderProfimedia
Fodboldklubben AaB var én af otte parter, som mandag fremlagde en vision om flere nye sportsfaciliteter i Aalborg.

Heriblandt er et nyt stadion med 30.000 sæder. Det er dog primært Dansk Boldspil-Union (DBU), der har sat det som mål for at kunne tiltrække flere internationale kampe.

Det fastslår AaB's bestyrelsesformand, Niels David Nielsen, over for DR Sporten.

"Jeg tror, vi (AaB, red.) vil få svært ved at fylde et stadion med 30.000 sæder for nuværende," siger han.

På grund af en hemmelighedserklæring har han endnu ikke kunnet diskutere AaB's behov og ønsker for kapaciteten på et nyt stadion med klubbens interessenter og fans.

Han vil som udgangspunkt gerne have topkampe til Aalborg og erklærer sig glad for DBU som samarbejdspartner.

"Men man skal ikke være i tvivl om, at når vi har gjort vores mening klar til antallet af tilskuere, så er det den, vi arbejder for. Vi vil ikke have et stadion, der står gabende tomt til de fleste AaB-kampe," siger Niels David Nielsen.

AaB's nuværende hjemmebane har plads til godt 13.500 tilskuere.

Klubben havde i sæsonerne 2021/22 og 2022/23 omkring 8000 tilskuere i snit til sine kampe i Superligaen. Siden sommer har holdet spillet i 1. division.