Nicolai Poulsen nærmer sig skarpt hjørne: Runder snart 100 kort i Superligaen

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Nicolai Poulsen nærmer sig skarpt hjørne: Runder snart 100 kort i Superligaen

Nicolai Poulsen har på det nærmeste fået smag for at rage kort til sig.
Nicolai Poulsen har på det nærmeste fået smag for at rage kort til sig.ULRIK PEDERSEN/NurPhoto/NurPhoto via AFP
Nicolai Poulsen kan meget snart blive den mest dekorerede spiller i dansk fodbold, når det kommer til at begå forseelser, der enten giver en ostemad eller en tur i bad.

Superligaen kan til tider være en hård liga med solide tacklinger og intense nærkampe. I de seneste mange år har der særligt været én spiller, som har udmærket sig i at spille til grænsen og nogle gange over den. 

AGF-jernmanden Nicolai Poulsen har spillet næsten hele sin karriere i den danske Superliga, og den 30-årige midtbanespiller kan ofte ses med jord på knæene og i dommerens lille sorte bog. 

Poulsen har tørnet ud for henholdsvis Randers FC fra 2012-2019 og AGF fra 2019. Kun en kort udlejning til norske Saprsborg 08 i 2017 har holdt Nicolai Poulsen væk fra Superligaen. Den boldvindende midtbanespiller er nu meget tæt på at blive indehaver af en rekord, der vidner om, at han til tider kan være en hård hund. 

AGF-spillerne var utilfreds med Renato Juniors forseelse på Gift Links
AGF-spillerne var utilfreds med Renato Juniors forseelse på Gift LinksClaus Fisker/Ritzau Scanpix

Nicolai Poulsen er nemlig kun en enkelt advarsel fra at komme op på 100 kort i Superligaen. Det er kun AaB-legenden Rasmus Würtz, der indtil videre har formået at komme op på et trecifret antal kort i den bedste danske række. 

Rasmus Würtz har modtaget 103 kort i alt, men hans rekord kan meget vel stå for fald i denne sæson. Nicolai Poulsen har indtil videre modtaget 99 kort, og han mangler derfor kun fire advarsler for at tangere Rasmus Würtz’ rekord. 

Nicolai Poulsen har i denne sæson modtaget seks gule kort, og det er bestemt ikke utænkeligt, at han kan overgå Rasmus Würtz i denne sæson. I de seneste fem sæsoner har Nicolai Poulsen modtaget 68 kort (64 gule og fire røde). Det svarer til 13,6 advarsler pr. sæson. Midtbaneslideren er derfor godt på vej til at tage rekorden fra Rasmus Würtz.

AGF-spilleren er ikke den eneste nuværende Superliga-spiller på listen over spillere med flest kort. Hvidovres Martin Spelmann og Lyngbys Marcel Rømer har også fundet vej til top-10.

Du kan se listen herunder: 

1. Rasmus Würtz (AaB og FCK): 103 kort i alt – 101 gule og to røde kort

2. Nicolai Poulsen (Randers FC og AGF): 99 kort i alt – 94 gule og fem røde kort

3. Michael Nonbo (Næstved, AGF, Viborg og Sønderjyske): 83 kort i alt – 79 gule og fire røde kort

4. Kenneth Emil Petersen (AaB, ACH og OB): 76 kort i alt – 71 gule og fem røde kort

5. Brian Steen Nielsen (Vejle, OB, AB og AGF): 74 kort i alt – 69 gule og fem røde kort

6. Nicolai Stokholm (AB, OB og FC Nordsjælland): 71 kort i alt – 67 gule og fire røde kort

7. Ralf Pedersen (Viborg og Randers FC): 70 kort i alt – 68 gule og to røde kort

8. Marcel Rømer (Viborg, Lyngby og Sønderjyske) - 68 kort i alt – 64 gule og fire røde kort

9. Jakob Ahlmann (AaB): 68 kort i alt – 68 gule og nul røde kort  

10. Johan Absalonsen (Brøndby, OB, FCK, AC Horsens og Sønderjyske): 64 kort i alt – 60 gule og fire røde)