Dansk damedouble scorer OL-billet uden at spille

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Dansk damedouble scorer OL-billet uden at spille

God dansk OL-nyhed.
God dansk OL-nyhed.CHENG YIHENG/XINHUA/Xinhua via AFP
Damedoublen Maiken Fruergaard og Sara Thygesen skal repræsentere Danmark ved sommerens OL i Paris.

Onsdag indløste de to danske badmintonspillere billet til legene uden at være i aktion. De kunne glæde sig over udfaldet i to kampe, der blev spillet i kinesiske Ningbo.

I denne uge spilles kontinentale badmintonmesterskaber, og i de asiatiske mesterskaber tabte de to taiwanske par, som potentielt havde muligheden for at overhale den danske damedouble på OL-kvalifikationsranglisten.

Det skriver TV2 Sport.

Det var et thailandsk par og et taiwansk par, der sørgede for de to sejre, der sendte Fruergaard og Thygesen til OL.

Det er anden gang i karrieren, at de to danskere skal til OL. De har noget at revanchere fra Tokyo, hvor de røg ud efter at have tabt to ud af tre gruppekampe.

Den danske damedouble deltager selv ved europamesterskabet i Saarbrücken i denne uge. Her er Fruergaard og Thygesen topseedet og indleder først turneringen i anden runde mod et lettisk par.