Dansk lodtrækningsheld i Thomas Cup: Badmintonherrer ramler ind i Taiwan i VM-kvartfinale

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Dansk lodtrækningsheld i Thomas Cup: Badmintonherrer ramler ind i Taiwan i VM-kvartfinale

Viktor Axelsen reagerer efter en vunden bold
Viktor Axelsen reagerer efter en vunden boldProfimedia
Det danske herrelandshold i badminton får Taiwan som modstander i kvartfinalen ved hold-VM, Thomas Cup, i kinesiske Chengdu.

Det står klart efter lodtrækningen onsdag eftermiddag dansk tid.

Danmark vandt sin indledende gruppe foran Malaysia, Hongkong og Algeriet, så Viktor Axelsen og co. vidste, at der ville blive trukket en toer fra en af de andre grupper frem.

Det endte altså med at blive Taiwan, der i sin indledende gruppe sluttede bag Japan. Det var formentlig den mest gunstige lodtrækning, Danmark kunne få.

Ud over Danmark er de syv andre kvartfinalister fra Asien.

Kvartfinalerne afvikles torsdag, mens der er semifinale og finale lørdag og søndag.

Kvartfinalerne ser ud som følger i Thomas Cup:

* Danmark-Taiwan

* Kina-Indien.

* Sydkorea-Indonesien.

* Japan-Malaysia.

Tidligere onsdag var der lodtrækning til kvartfinalen i kvindernes hold-VM, Uber Cup. Her havnede de danske kvinder i favnen på favoritten Kina.

Kvartfinalerne ser ud som følger i Uber Cup:

* Danmark-Kina.

* Japan-Indien.

* Indonesien-Thailand.

* Taiwan-Sydkorea.