Vurdering af Premier League-klubbernes sæsonstart indtil videre

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Vurdering af Premier League-klubbernes sæsonstart indtil videre

Premier League-tabellen begynder at tage form
Premier League-tabellen begynder at tage formAFP
Den anden landskampspause er i fuld gang, og alle Premier League-klubber har indtil nu spillet otte kampe i den igangværende sæson: Derfor føles det som et passende tidspunkt,at bedømme, hvordan hvert hold er påbegyndt sæsonen.

I betragtning af deres ligaposition, resultater og forventninger på vej ind i sæsonen, vil hvert hold blive bedømt ved hjælp af det gammeldags bogstavsystem - A er det bedste til F er det værste.

Ingen dumper eller får topkarakter (A++)efter blot otte kampe!

Arsenal

Efter at sidste sæson faldt fra hinanden for Arsenal, vendte Gunners tilbage med nogle stærke tilføjelser til deres trup i Declan Rice og David Raya og de har ikke vist tegn på tømmermænd fra den foregående sæson.

De ligger nummer to i tabellen, og misser kun førstepladsen, fordi de har scoretfærre mål end ærkerivalerne fra Spurs, men endnu vigtigere er det, at de endnu ikke har tabt en ligakamp, og sikrede sig en monumental 1-0-sejr over mestrene fra Manchester City.

Det psykologiske boost, som den sejr vil give, kan vise sig at være forskellen for The Gunners, som vil forsøge at rette op på deres nedtur i sidste sæson.

Karakter: A+

Rice har været en af sæsonens signings indtil videre
Rice har været en af sæsonens signings indtil videreAFP

Aston Villa

Aston Villa led et forfærdeligt 5-1-nederlag mod Newcastle på sæsonens første dag, men har rejst sig med stil, og ligger nu på femtepladsen i ligaen, kun fire point fra førstepladsen.

Holdet har fortsat deres fantastiske form, siden Unai Emery blev manager, og ser ud til at kunne kæmpe med om de europæiske pladser igen.

Blandt højdepunkterne kan nævnes Ollie Watkins, der har scoret fire mål og lavet fire assists i ligaen, samt en rungende 6-1-sejr over de andre europæiske deltagere fra Brighton.

Karakter: B

Watkins' Premier League-statistik
Watkins' Premier League-statistikFlashscore

Bournemouth

På trods af den tilsyneladende bizarre fyring af Gary O'Neil, erstattede Bournemouth ham godt med den spændende træner Andoni Iraola, og de hentede nogle spillere med meget stort potentiale - herunder spillere som Alex Scott, Milos Kerkez, Max Aarons og Justin Kluivert.

Mange af de nye spillere ankom skadede, og de, der har spillet, har ikke haft nogen indflydelse indtil videre - hvilket efterlader The Cherries på 19. pladsen, og uden en eneste sejr.

De får lidt spillerum på grund af det dramatiske skift i spillestil, og de svære åbningskampe, men virkeligheden er, at Bournemouth snart skal begynde at vinde kampe.

Karakter: D-

Brentford

Brentford har gjort stadige fremskridt, siden de kom til Premier League, og nu, i deres tredje sæson i den bedste række, har de mulighed for at skubbe yderligere mod top otte.

Desværre har det lange fravær af Ivan Toney tilsyneladende påvirket The Bees, som har set deres fremgang hæmmet i de tidlige stadier af den nuværende sæson.

Kun én sejr og fire uafgjorte i otte kampe efterlader dem på 15. pladsen i tabellen, men der er stadig masser af tid til at finde formen igen.

Blandt andet måtte danskerkolonien se Manchester United vende 0-1 til 2-1 i den sidste kamp inden landskampspausen.

Karakter: C-

Brighton

Efter en drømmekampagne i sidste sæson, kom Brighton ind i den nye sæson, hvor de skulle spille europæisk fodbold for første gang, og de har taget godt imod deres udfordrende kampprogram.

At forstærke truppen med spillere som Joao Pedro, James Milner og Carlos Baleba, har hjulpet dem frem i løbet af de sidste to måneder, og ført dem op i top seks.

Bortset fra et forfærdeligt nederlag til Villa (og et choknederlag til West Ham), ser The Seagulls ud til at være på rette vej.

Deres defensiv skal dog forbedres, da de har indkasseret mål i hver eneste ligakamp indtil videre.

Karakter: B

Den aktuelle stilling i Premier League
Den aktuelle stilling i Premier LeagueFlashscore

Burnley

Burnley tog Championship med storm i sidste sæson, hvor de kun tabte tre kampe og næsten slog pointrekorden - The Clarets nåede op på 101 point, kun fem efter Readings rekord på 106 point.

Da de vendte tilbage til Premier League, blev svimlende 15 spillere tilføjet til førsteholdet, med et samlet forbrug på omkring næsten en millard kroner.

Desværre for Vincent Kompanys hold, så har formen fra sidste sæson ikke været i nærheden af at blive gentaget, og Burnley har kun vundet én gang - en 2-1-sejr mod Luton.

Noget skal ændres hurtigt, da en nedrykningskamp truer for det nyoprykkede hold.

Karakter: E

Chelsea

Det sidste år i Chelsea har mildest talt været skuffende.

The Blues hyrede Mauricio Pochettino i sommers, som har fået en række nye spillere, men ingen rigtig retning at tage dem i.

Chelsea har manglet en offensiv trussel i et stykke tid nu, og deres eneste sejre i denne sæson er kommet mod Luton, Fulham og Burnley - og de har en utrolig hård række af kampe i vente.

I virkeligheden har to sejre i træk vist, at der er nogle lovende aspekter i den nuværende trup, men der er brug for seriøs fremgang for holdet, der ligger på 11. pladsen.

Karakter: D-

Crystal Palace

Trods tabet af talismanen Wilfred Zaha i løbet af sommeren - samt skader til nøgleangriberne Michael Olise og Eberechi Eze - har Crystal Palace klaret sig rigtig godt i sæsonens første otte kampe.

Meget af det skyldes den solide defensiv med Marc Guehi og Joachim Andersen, som kun har lukket syv mål ind, men Roy Hodgson har også fået sit hold til at samle masser af point, hvilket har bragt dem op på niendepladsen i tabellen.

En 1-0-sejr ude på Old Trafford står som et vigtigt højdepunkt for The Eagles.

Karakter: B

Everton

Forventningerne til Everton var lave, da de gik ind til sæsonen, og mange forudså endnu en nedrykningskamp.

Inkonsekvente præstationer gør det svært at vurdere, hvor de står - en dårlig 2-2-kamp mod Sheffield United og derefter et nederlag til Arsenal blev efterfulgt af en fantastisk 3-1-sejr over Brentford.

På samme måde blev en komfortabel 3-0-sejr over Bournemouth efterfulgt af et skuffende 2-1-nederlag til Luton.

Denne inkonsekvens vil hæmme ethvert reelt skub op i tabellen, men hvis Toffees kan levere positive præstationer oftere end de dårlige, vil de overleve i ligaen.

Karakter: D

Evertons seneste resultater
Evertons seneste resultaterFlashscore

Fulham

Fulham ligger i øjeblikket på 12. pladsen, efter en solid start på sæsonen med tre sejre, tre nederlag og to uafgjorte - hvoraf det ene var et imponerende 2-2-resultat ude mod Arsenal.

The Cottagers har været nødt til at håndtere afgangen af den vigtige angriber Aleksander Mitrovic, og selvom de kun har scoret otte gange, så har de stadig formået at hente nogle gode resultater.

Frygten for at blive trukket ind i en nedrykningskamp bør være bag dem nu, selvom de er nødt til at forbedre sig foran mål.

Karakter: C

Liverpool

Liverpool ser ud til at være titeludfordrere igen, takket være fem sejre og kun et nederlag (to uafgjorte), i de første otte kampe.

The Reds ligger i øjeblikket nummer fire i tabellen, og kunne meget vel have fastholdt en ubesejret rekord, hvis de ikke havde været offer for nogle forfærdelige dommerkendelser i deres 2-1-nederlag til Spurs.

Mohamed Salah har været på sit sædvanlige bedste med fem mål og fire oplæg, og den eneste reelle bekymring er, hvordan Liverpools midtbane kommer til at se ud i resten af sæsonen.

Karakter: A

Salahs Premier League-statistik
Salahs Premier League-statistikFlashscore

Luton

Ingen havde regnet med, at Luton ville få succes, da de vendte tilbage til Englands bedste række, men alligevel ligger de et point over nedrykningsstregen ved den anden landskampspause.

Indrømmet, de har kun vundet én gang og har haft svært ved at score - kun seks mål - men tabellen lyver ikke, og faktum er, at de indtil videre har gjort nok til at undgå nedrykningszonen.

Vil det holde i resten af sæsonen? Det virker ikke sandsynligt, men The Hatters er et solidt hold og vil være svære at slå, især på hjemmebane.

Karakter: D+

Manchester City

Da Manchester City gik ind til sæsonen som trefoldige vindere, var forventningerne høje, og det så ud til, at de ville cruise mod endnu en ligatitel med seks sejre i deres første seks kampe.

To nederlag i træk til Wolves og titeludfordrerne fra Arsenal har ødelagt håbet om en nem sæson for Pep Guardiolas mandskab.

Med mindst tre andre hold, der ligner seriøse udfordrere, kan det blive meget sværere end først antaget for City, og disse nederlag kan få en enorm indflydelse i slutningen af sæsonen.

Når det er sagt, er 18 point ud af 24 mulige stadig en god start, og med nøglespillere, der stadig er på vej tilbage, bør City forbedre sig i de kommende uger.

Karakter: A

Manchester United

I modsætning til deres naboer, så har Manchester United fået en forfærdelig start, og de står efter otte kampe med flere problemer, end de så ud til at have, før der blev sparket til en bold for første gang i sæsonen.

Pinlige nederlag på hjemmebane til Brighton og Crystal Palace samt nederlag til Arsenal og Spurs betyder, at United kun har 12 point og knap nok når op i den øverste halvdel af tabellen.

Der er stadig problemer uden for banen, som skal løses så hurtigt som muligt.

Når man tænker på deres succes i sidste sæson, og forventningerne til den nye sæson, er Uniteds præstationer indtil videre uacceptable.

Karakter: D-

Harry Maguire (L) og Jonny Evans var Man Utds seneste forsvarsduo
Harry Maguire (L) og Jonny Evans var Man Utds seneste forsvarsduoAFP

Newcastle

Efter at have sikret sig Champions League-fodbold i sidste sæson, er Newcastle tilbage igen, og forsøger at fortsætte deres udfordring med at forstyrre de nuværende 'Big Six'.

The Magpies har haft en ret god start på sæsonen efter at have vundet fire af deres første otte kampe - selvom de har leveret nogle skuffende præstationer i et par af kampene.

Brighton smadrede dem med 3-1, og de smed en etmålsføring væk mod Liverpool og tabte til sidst 2-1 på trods af, at modstanderne havde 10 mand i størstedelen af kampen.

Når det er sagt, vandt de også en utrolig 8-0-sejr over Sheffield United, og har ikke tabt i deres sidste fire kampe -  og dermed er det en solid start for Eddie Howes mænd.

Karakter: C+

Nottingham Forest

Der så ud til at være en enorm kontrast i Nottingham Forests transferstrategi, sammenlignet med sidste sommer - indtil deadline day, hvor de tilføjede syv nye spillere til deres trup.

Den slags opbygning af truppen, er ikke bæredygtig på lang sigt, men det ser ikke ud til at have den store effekt på Forest i dag, hvor Steve Coopers hold ligger på 13. pladsen i tabellen.

Endnu en sæson med konsolidering i Premier League er perfekt for Forest, og det ser ud til, at de er på vej i den retning.

Karakter: C

Sheffield United

Det har slet ikke været en god start på sæsonen for Sheffield United.

De ligger sidst i ligaen efter otte kampe, med ingen sejre, en uafgjort og syv nederlag.

The Blades har den dårligste defensiv og har kun fundet vej til netmaskerne seks gange - kun Bournemouth har scoret færre.

Mange fans troede, at Sheffield United ville få det svært, og situationen på Brammal Lane viser ingen tegn på forbedring.

Karakter: F

Bunden af Premier League
Bunden af Premier LeagueFlashscore

Tottenham Hotspur

Fra bunden af tabellen til toppen - Spurs har haft en fantastisk start på sæsonen, og de er det eneste ubesejrede hold sammen med ærkerivalerne fra Arsenal.

Ange Postecoglu har stået for en komplet ændring i spillestilen, og holdet viser ingen tegn på at vakle  i fraværet af Harry Kane.

James Maddison og Mickey van de Ven har især skilt sig ud i Spurs' første kampe - som inkluderer sejre over Manchester United og Liverpool, samt uafgjort på Emirates mod Arsenal.

Deres fremragende form har bragt dem direkte til tops i ligaen, til stor overraskelse for fans over hele landet.

Karakter: A+

Maddison har været ligaens bedste spiller indtil videre
Maddison har været ligaens bedste spiller indtil videreOpta by StatsPerform / Profimedia

West Ham

Et andet hold, der vil være positivt overrasket over, hvordan deres sæson er gået indtil videre, er West Ham.

The Hammers ligger på syvendepladsen i ligaen, og har kun tre point op til top fire, takket være en stærk start på sæsonen, med sejre over Brighton og Chelsea.

Jarrod Bowens form har været en nøglefaktor i deres opstigning i tabellen, hvor fløjspilleren har nettet fem gange, og arbejdet sig tilbage i den engelske landsholdstrup.

Et godt afkast indtil videre, når man tænker på, at mange havde spået West Ham til at kæmpe i bunden af tabellen.

Karakter: B+

Wolves

Wolves mistede manager Julien Lopetegui få dage før deres første kamp, men afløseren Gary O'Neil har fået sit hold til at spille godt, og har gjort dem svære at slå.

En 2-1-sejr over Manchester City understregede, hvor gode Wolves kan være, med deres spændende angreb, der komplimenteres fint af et solidt forsvar.

Selvom en nedrykningskamp ikke er helt udelukket, så vil præstationerne i de første otte kampe, give tilhængerne masser af håb for resten af sæsonen.

Karakter: C+