Pittsburghs quarterback udgår med en skade: Slutspilsdrømmene hænger i en tynd tråd

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Pittsburghs quarterback udgår med en skade: Slutspilsdrømmene hænger i en tynd tråd

Kenny Pickett lader kanonen
Kenny Pickett lader kanonenPhoto by Joe Sargent / GETTY IMAGES NORTH AMERICA / Getty Images via AFP
Endnu en quarterback måtte udgå med en skade i denne runde i NFL.

Pittsburgh Steelers mistede Kenny Pickett, der nu potentielt står foran en operation i sin højre ankel. Den 25-årige quarterback, som Pittsburgh valgte med draftpick nr, 20 overall i 2022, landede uheldigt efter en tackling i kampen mod Arizona Cardinals. Pickett scramblede på en tredje down i andet quarter, men blev stoppet kort før endzonen.

Pickett blev afløst af Mitch Trubisky ved stillingen 3-3, i en kamp som gæsterne fra Cardinals overraskende vandt med 24-10. Pickett vendte senere tilbage til sidelinjen, iført en beskyttende støvle om sin højre fod.

Trods udsigterne til en operation, vil head coach Mike Tomlin ikke afvise at Pickett kan være tilbage i sæsonen. Måske endda allerede torsdag, når Pittsburgh møder New England Patriots. Tomlin ville ikke udpege Trubisky som starter umiddelbart efter nederlaget.

Steelers har valgt ikke at placere deres startende quarterback på injured-reserve listen. Dette ville ellers tillade Steelers at hente en anden spiller ind, enten fra deres practice squad, eller en quarterback der i øjeblikket er uden kontrakt med et andet hold.

Hvis en spiller bliver sat på injured-reserve listen, skal han mindst sidde over i fire kampe. Steelers har fem kampe tilbage i sæsonen, og er stadig med i jagten på en slutspilsplads.

Steelers håber dermed på, at Pickett kan komme sig hurtigt ovenpå sin skade, og føre Steelers tilbage til slutspillet, hvor de senest var i 2021.

Holdet fra Pennsylvania har vundet Vince Lombardi trofæet seks gange. Tre gange i perioden 1974-1979 med det legendariske ”Steel Curtain” hold.

Seneste Super Bowl sejr kom i 2008, mod nattens modstander Arizona Cardinals. En kamp Steelers vandt med 27-23.

Vil du lære mere om NFL, kan du læse Flashscores introduktion til amerikansk football her.