Dansk cykelsucces udløser historisk andenplads på nationsrangliste

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Dansk cykelsucces udløser historisk andenplads på nationsrangliste

Dansk cykelsucces udløser historisk andenplads på nationsrangliste
Dansk cykelsucces udløser historisk andenplads på nationsranglisteProfimedia
Danmark placerer sig for første gang nogensinde på andenpladsen på nationsranglisten hos Den Internationale Cykelunion (UCI).

Det er en sidegevinst af det netop overståede Tour de France, hvor Jonas Vingegaard vandt løbet samlet og snuppede en etapesejr, og også Mads Pedersen og Kasper Asgreen vandt en etape hver.

På den opdaterede rangliste tirsdag presser Danmark sig foran Frankrig, der ligger nummer tre, mens Belgien fører an.

I løbet af 2023 har Danmarks samlet 15297,56 point. På tredjepladsen har Frankrig 13985,14 point, mens Belgien suverænt fører med 21679,59 point.

På den individuelle liste er hele tre danskere i top-10. Jonas Vingegaard er nummer fire, Mads Pedersen er syver, mens Mattias Skjelmose har avanceret til tiendepladsen.

Trods andenpladsen i Touren beholder sloveneren Tadej Pogacar førstepladsen, mens belgierne Remco Evenepoel og Wout van Aert følger efter på de næste pladser.

Den individuelle liste for etapeløb føres an af Vingegaard.