Og taktikken virkede. Det ene portugisiske angreb efter det andet blev neutraliseret, og med 0-0 kunne et træt Inter-hold fejre avancement til kvartfinalerne.

Inter afgav ikke uventet initiativet for at satse på omstillinger. Ud fra en stærk og dygtig defensiv blev portugiserne holdt stangen og ofte tvunget til at spille baglæns.

Derfor kunne hjemmeholdet ikke bruge den klare overvægt i boldbesiddelse til ret meget.

Porto søgte efter de små sprækker i den solidt sammenboltede italienske defensiv, men de var svære at få øje på.

Frem mod pausen fik Porto spillet sig frem til nogle få chancer, men det blev ved lige ved og næsten.

Inter-træner Simone Inzaghi var givetvis tilfreds med, hvordan spillerne havde eksekveret hans gameplan i de første 45 minutter.

Man havde ikke været alvorligt tæt på at tage føringen i kampen trods nogle afslutninger på kontraangreb, men omvendt havde man heller ikke været voldsomt presset i den anden ende. Defensiven fungerede.

Det gjorde den også efter pausen, men det kostede på kræfterne at holde fortet. Kramper og skader kom i de sidste 20 minutter hos italienerne, og den i forvejen lidt uskønne kamp blev ikke smukkere, som tiden gik.

Portos desperate jagt blev stresset, mens Inter dygtigt arbejdede tid af uret og holdt bolden ude af eget straffesparksfelt.

Først dybt inde i tillægstiden fik Porto etableret et voldsomt pres mod Portos mål. Inden for et minut måtte både stolpe, overligger og Inter-keeper André Onana hjælpe til for, at Porto ikke fik tvunget duellen i forlænget spilletid.