FCM-midtstopper: "Hvis vi ikke bliver nummer syv, vil det være en kæmpe skuffelse"

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

FCM-midtstopper: "Hvis vi ikke bliver nummer syv, vil det være en kæmpe skuffelse"

FCM-midtstopper: "Hvis vi ikke bliver nummer syv, vil det være en kæmpe skuffelse"
FCM-midtstopper: "Hvis vi ikke bliver nummer syv, vil det være en kæmpe skuffelse"Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kampen om syvendepladsen og potentielt en billet til europæisk fodbold blev søndag åbnet op på vid gab efter OB og FC Midtjyllands resultater.

OB slog nemlig Silkeborg med 1-0, mens FC Midtjylland tabte med 1-2 til Lyngby, og derfor har midtjyderne på syvendepladsen nu blot to point ned til Odense-klubben.

Det kan ende med at få betydning for resten af sæsonen, og derfor skal FC Midtjylland gøre alt for at holde fast i sin placering.

"Hvis vi ikke bliver nummer syv, vil det være en kæmpe skuffelse. Vi ser os selv som det bedste hold. Alt andet end den syvendeplads vil være skuffende, så vi går efter den", siger midtstopper Stefan Gartenmann.

"Jeg føler, at de seneste kampe var blevet en sovepude for os. Det er den fine balancegang, at man kan bygge videre på ens flow, men der gik det desværre den anden vej."

"Vi står i den bedste situation af alle hold. Vi har stadig fire kampe, hvor vi kan afgøre det hele selv. Vi slår koldt vand i blodet, der er ingen skade sket."

FC Midtjylland skal møde OB i den sidste runde i denne sæson, og derfor er målmand Jonas Lössl heller ikke bekymret trods nederlaget til Lyngby.

"Det åbner kampen om syvendepladsen lidt mere op nu. Det er klart, at vi gerne ville have holdt vores forspring ned til OB, men der er masser af point at spille om endnu."

"Vi har endda selv OB, så det hele ligger til os. Hvis vi ikke selv kan afgøre det, så fortjener vi heller ikke den syvendeplads", siger Jonas Lössl.

Det var Stefan Gartenmann, som scorede FC Midtjyllands eneste mål i 1-2-nederlaget til Lyngby.

I næste runde skal FC Midtjylland i aktion hjemme på MCH Arena, når AC Horsens kommer forbi.