Dødbolde grundlægger vigtig FCM-sejr over Horsens

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Dødbolde grundlægger vigtig FCM-sejr over Horsens

Isaksen var nok engang på pletten mod Horsens.
Isaksen var nok engang på pletten mod Horsens.Claus Fisker/Ritzau Scanpix
I jagten på syvendepladsen sikrede FC Midtjylland sig søndag tre vigtige point med en 3-1-sejr på hjemmebane over nedrykningstruede AC Horsens i Superligaens runde 29.

I store dele af kampen lagde FCM et tungt tryk på Horsens-defensiven med indlæg og hjørnespark i massevis, og to gange sikrede det også midtjyderne en scoring.

I den anden ende var der langt mellem Horsens-chancerne, og derfor afspejler resultatet også kampens forløb.

Med sejren udbygger FCM føringen i nedrykningsspillet, og midtjyderne har nu fire point ned til OB i kampen om den vigtige syvendeplads, der giver en kamp om europæisk kvalifikation.

Horsens ligger under stregen i den tætte nedrykningskamp med tre runder tilbage. Østjyderne har samme antal point som AaB lige over stregen.

Værterne satte sig fra start tungt på kampen og satte gæsterne under et stort tryk med et højt pres og et hav af farlige indlæg og dødbolde.

Det massive spilovertag gav pote efter 20 minutter, da forsvarsklippen Stefan Gartenmann stod helt fri efter et hjørnespark og headede bolden ind til en midtjysk føring.

Blot tre minutter senere udlignede Horsens på sin første chance, da kantspilleren Thomas Santos efter nogle fikse driblinger flot sparkede bolden i mål fra kanten af feltet.

Efter pausen fortsatte FCM med at være toneangivende, og der skulle blot gå fem minutter af anden halvleg, før FCM kom foran.

Efter et hjørnespark lagde værterne tryk på Horsens-defensiven, og til sidst lå bolden i nettet. Malte Kiilerich blev noteret for et selvmål.

Efter målet kom Horsens længere frem på banen, men det kostede efter 72 minutter, hvor FCM lukkede kampen.

Den indskiftede midtbanespiller Charles fandt Gustav Isaksen i dybden, og Isaksen sparkede iskoldt bolden ind i det lange målhjørne til slutresultatet 3-1.

Spillerbedømmelser
SpillerbedømmelserFlashscore