Eriksen scorer og kickstarter stort United-comeback efter chokstart

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Eriksen scorer og kickstarter stort United-comeback efter chokstart

Opdateret
Eriksen sendte United tilbage på sporet.
Eriksen sendte United tilbage på sporet.AFP
Manchester United vendte lørdag 0-2 til en fortjent 3-2-sejr mod hjemme mod Nottingham Forest takket været blandt andet Christian Eriksens reducering.

Andetsteds tacklede Joachim Andersen efter 76 minutter energisk bolden i mål efter et bandespil med Jordan Ayew og skaffede Crystal Palace 1-1 hos danskerklubben Brentford.

Arsenal vendte i overbevisende stil 0-1 til 2-1 hjemme mod Fulham, men efter en sen udligning endte det 2-2 på Emirates.

Arsenal har som Tottenham syv point i toppen af Premier League. Længere nede har United seks point, mens fortsat ubesejrede Brentford har fem point og Andersens Palace har fire point.

Chokstart var reelt en underdrivelse for kampens første fire minutter på Old Trafford, hvor Rasmus Højlund fortsat ikke var fit nok til at indgå i truppen.

Efter bare 73 sekunder clearede Nottingham Eriksens hjørnespark, og Taiwo Awoniyi oversprintede Marcus Rashford, inden han efter at have spurtet en halv banelængde fintede André Onana og sikkert åbnede ballet.

Det var nigerianerens niende mål i hans seneste syv Premier League-kampe.

Spillerbedømmelser
SpillerbedømmelserFlashscore

To minutter senere blev det også 2-0. Et frispark blev sendt i feltet, og forsvarsspilleren Willy Boly fik bolden i hovedet, hvorfra den sprang ind bag Onana.

Old Trafford var rystet, men skulle ikke vente længe på lidt oprejsning. Efter 17 minutter glad Rashford således igennem i venstre side af feltet og smækkede et fladt indlæg ind foran kassen, som Eriksen satte ydersiden på.

Ti minutter senere burde det også være blevet 2-2, men midtbanedynamoen Casemiro headede forbi rammen i en ellers helt blank position.

Brasilianeren tog dog revanche kort inde i anden halvleg, da han nemt bragte United på omgangshøjde efter en fremragende frisparkskombination, som Bruno Fernandes og Rashford orkestrerede.

United var nu ovenpå, og efter 67 minutter blev ondt værre for udeholdet, da stopperen Joe Worrall fik marchordre for en nødbremse. Og ti minutter senere faldt afgørelsen med Bruno Fernandes' sikre straffesparkstræffer.

Nottingham sprællede heroisk i slutfasen, men modsat Arsenal på Emirates holdt United fast.

Eriksen var i vanlig stil over det meste af banen
Eriksen var i vanlig stil over det meste af banenDylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

Se statistikker fra kampen her: