Kluivert bliver blot anden spiller til at score i “The Big Five”

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Kluivert bliver blot anden spiller til at score i “The Big Five”

Opdateret
Kluivert i aktion for Valencia
Kluivert i aktion for ValenciaProfimedia
Hollandske Justin Kluivert er kommet i eksklusivt selskab efter sin første ligascoring for Bournemouth.

Justin Kluivert har været lidt omkring i løbet af sin ellers ikke udpræget lange karriere.

Således har han i en alder af 24 år været omkring både Holland (Ajax), Italien (Roma) Tyskland (RB Leipzig), Frankrig (Nice), Spanien (Valencia) samt den nuværende adresse i Bournemouth på den engelske sydkyst.

Det har taget ham noget tid at få hul på bylden i ligaen for “Cherries”, som han skiftede til i juni. Han har således blot scoret en enkelt gang, da han udlignede til 1-1 i deres 1-2 nederlag i EFL Cup til Liverpool. 

Før lørdag eftermiddag, altså.

For da han udnyttede, at en sløset Wes Foderingham i Sheffield Uniteds mål nemt lod sig frarøve bolden, kunne han trille bolden i et tomt net, og det sendte hollænderen ind i en ganske speciel klub. 

For med scoringen blev han den blot anden spiller i dette årtusinde til at score i hver af de fem, største ligaer i Europa. 

Kluiverts seneste sæsoner
Kluiverts seneste sæsonerFlashscore

Kluivert, som naturligvis er søn af den legendariske Patrick Kluivert, der blandt andet afgjorde Champions League-finalen for Ajax i 1995 med kampens enlige mål, har kun Stevan Jovetic som makker i denne klub.

Montenegrineren blev rekordindehaver, da han scorede for Hertha Berlin i 2021, efter tidligere at have ramt garnet for Manchester City, Inter, Monaco og Sevilla.

Dette er vel at mærke, hvis man umiddelbart kun tæller dette årtusinde med, da rumænske Florin Raducioiu lavede samme bedrift i primært 1990erne. Raducioiu lavede dog trods alt sin sidste scoring for Monaco i 2001, så der kan argumenteres for, at de alle er i samme klub.

Den eneste spiller, der i øvrigt ellers har prøvet at spille i samtlige "Big Five"-ligaer, er danske Christian Poulsen.