Amundsen scorer sit første mål i sejr over kriseramt LA Galaxy

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Amundsen scorer sit første mål i sejr over kriseramt LA Galaxy

Malte Amundsen tog i 2021 fra Vejle til New York City.
Malte Amundsen tog i 2021 fra Vejle til New York City.Profimedia
Danske Malte Amundsen scorede onsdag sit første mål for Columbus Crew efter skiftet fra New York City FC i april.

Venstrebacken spillede sin anden kamp - den første fra start - og scorede til 2-0 lige før halvegen.

Det skete, efter at argentinske Lucas Zelarayan havde bragt Columbus Crew foran i det 25. minut.

"Se jer lige. Tak, fordi I kom. Det var en fornøjelse i dag. Ses på lørdag mod Cincinnati," siger Malte Amundsen i en video på det sociale medie Twitter efter kampen.

Columbus Crew møder netop Cincinatti, ligaens nuværende førsteplads, på udebane i næste kamp.

Onsdagens sejr betyder, at Columbus Crew fra delstaten Ohio nu er på 5.-pladsen i MLS Eastern Conference med 18 point efter 12 kampe.

Malte Amundsen fra Herfølge skiftede Danmark ud med USA i 2021, da han tog fra Vejle Boldklub til New York City.

LA Galaxy, der tidligere har haft stjerner som Zlatan Ibrahimović, David Beckham, Steven Gerrard og Ashley Cole i truppen, har haft en forfærdelig start på sæsonen.

Efter 12 kampe er klubben med sine 9 point bundprop i Western Conference.

Med sine fem titler er LA Galaxy ellers den klub, der har vundet MLS flest gange.

MLS er geografisk opdelt i to puljer på henholdsvis 14 og 15 hold.

Et hold møder alle hold i sin pulje samt fem eller fire hold fra den anden pulje to gange i løbet af sæsonen.

Derefter opdeles puljerne i playoffs på vej mod en finale, der skal afgøre mesterskabet.

En anden Los Angeles-baseret klub, Los Angeles FC, er forsvarende mestre efter sejren over Mikael Uhre og Philadelphia Union sidste år.

Den tidligere Brøndby-spiller kom onsdag på banen efter 58 minutter i en 0-0 kamp mod DC United.