Lyngby satte 2-0 føring over styr i Odense i kampen for at undgå nedrykning

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Lyngby satte 2-0 føring over styr i Odense i kampen for at undgå nedrykning

Petur Knudsen jubler efter sin scoring til - 1 under superligakamp mellem OB og Lyngby Boldklub
Petur Knudsen jubler efter sin scoring til - 1 under superligakamp mellem OB og Lyngby BoldklubClaus Fisker/Ritzau Scanpix
Lyngby førte 2-0 ude mod OB, men måtte nøjes med 2-2 og blot et point hvilket kan blive dyrt for sjællænderne i deres jagt på at undgå nedrykning

Der var en VAR-dom, et brændt straffespark, et chancehav, et OB-comeback og et 2-2-resultat på menuen, da Lyngby mandag aften forpassede muligheden for at hale ind på AC Horsens på tiendepladsen.

Begge mandskaber var bedre til at angribe end til at forsvare, og det skabte en underholdende affære med mange chancer og rigeligt med drama.

I første halvleg fik Lyngby skabt et hav af chancer, mens OB fik lagt et solidt tryk i anden halvleg, hvilket betyder, at det uafgjorte resultat var retfærdigt.

Resultatet betyder, at Lyngby nu er fem point fra nedrykningsstregen, mens OB forbliver på ottendepladsen.

Kampens indledning var lige mellem de to hold, hvor begge hold havde pænt med muligheder, men uden at nogle af holdene for alvor kunne få sat noget etableret spil i gang.

OB - Lyngby BK
OB - Lyngby BKOpta by Stats Perform

Det lykkedes dog Lyngby med tiden at få mere styr på kampen, og det var lige ved, at angriber Petur Knudsen kunne heade bolden i mål, men uden held.

Kort efter var det så OB-angriber Emmanuel Sabbi, der kunne skovle bolden ind til 1-0 - eller det troede de fleste fremmødte på stadion - men en VAR-kendelse afslørede, at han var offside.

Herfra fortsatte Lyngby-trykket, og det gav pote, da førnævnte Petur Knudsen helt udækket kunne heade bolden i mål.

Lige efter pausen krøllede Lyngby-back Kolbeinn Finnsson på smukkeste vis bolden op i modsatte målhjørne til 2-0.

Blot få minutter efter kunne OB-angriberen Yankuba Minteh sparke spændingen tilbage i kampen med en reducering til 1-2.

Midt i anden halvleg pegede dommeren på pletten og gav OB en gylden mulighed, men OB-angriber Bashkim Kadrii missede.

Herfra fortsatte OB-trykket, som kulminerede med et kvarter tilbage, da OB-kreatøren Nattan Skyttä fornemt kunne sende et frispark i nettet til kampens slutresultat 2-2.