Dortmund-ikonet Reus gav øl til hele "Den Gule Mur" efter afsked

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Dortmund-ikonet Reus gav øl til hele "Den Gule Mur" efter afsked

Den Gule Mur siger pænt tak for øl til deres helt.
Den Gule Mur siger pænt tak for øl til deres helt.Profimedia
Det kan være en bekostelig affære, hvis man er lidt stor i slaget og giver en omgang på det lokale værtshus.

Hvis man tager skridtet videre og beslutter sig for at give øl til alle fodboldfans på Europas største ståtribune, så er man formentlig ruineret.

Men ikke Marco Reus.

Da Dortmund-ikonet lørdag tog afsked med sin hjerteklub efter 12 år, havde han sørget for, at alle de mere end 24.000 tilskuere på Signal Iduna Parks legendariske endetribune fik en gratis kold fra kassen.

På kasseapparaterne i kioskerne havde Dortmund placeret et håndskrevet stykke papir underskrevet af Marco Reus med teksten: "Tak for alt. Afskedsøllet er på min regning".

Ifølge det tyske medie Bild svarer det til, at det kostede Marco Reus lige under 900.000 kroner, hvis alle tilskuere fik blot én øl.

Bild mener at vide, at Marco Reus rent faktisk selv betalte, men han har fået hjælp til kampagnen, fortalte han selv efter afskedskampen mod Darmstadt, hvor han selv scorede et smukt frisparksmål i 4-0-sejren.

"Kampagnen har været planlagt længe. Carsten Cramer (direktør i Dortmund, red.) har udført den på fornem vis," sagde Reus ifølge Bild.

Efter sin sidste kamp på Signal Iduna Park blev Marco Reus hyldet i flere minutter og var selv en tur i det såkaldte capotårn, hvorfra slagsangene bliver sat i gang.

"Jeg takkede folk for at stå ved min side så længe. Den slags er ikke givet," siger Marco Reus.

Den 34-årige offensivspiller har én kamp tilbage for Dortmund. Det er Champions League-finalen på Wembley 1. juni, hvor tyskerne møder Real Madrid.

Hvad karrieren byder på derefter, melder historien endnu intet om.